AF JOSEPHINE KNUDSEN

I en tid hvor diversitet står højt på dagsordenen, og vores beredskaber er presset, er det måske på tide at kigge nærmere på, hvem der er en del af beredskaberne i dag, og hvordan fremtidens beredskab kan sikres.

I de seneste år har vi oplevet flere og flere voldsomme vejrhændelser, og det ser ud til at det kun bliver hyppigere. I takt med hændelserne bliver større bliver flere langt mere afhængige af hjælpen fra beredskaberne. Responstiden er afgørende, og når beredskabet i fremtiden skal rykke ud til flere hændelser, bliver de også hurtigt langt mere presset på tiden. Opgaverne må derfor prioriteres, hvilket betyder at hjælpen ikke altid kommer så hurtigt som forventet.

Udover et stigende pres ift. opgavemængde, så er beredskaberne også presset af de evige besparelser på området, mangel på mandskab og ikke nok uddannet personale til at løfte den opgave, som kun bliver større med fremtidens klimaforandringer. Der må derfor tænkes i andre baner for at sikre fremtidens beredskab, og dermed være på forkant ift. de udfordringer vi vil møde i fremtiden.

Kvinder i Beredskaberne

I dag består beredskaberne primært af mænd – faktisk er hele 97% mænd og kun 3% kvinder. Det er ikke blot hæmmende for diversiteten og mangel på samfundsrepræsentation i beredskaberne, men i dette tilfælde, kan det også have indflydelse på det manglende mandskab.  

Selvom redningsberedskabet kan virke som en mandeklub, så er kvinderne velkomne på lige fod med mændene. Når ulykken er ude arbejder de på samme vilkår som mændene – det essentielle er at de opfylder kravene til uddannelsen, og at de ønsker at gøre en forskel og hjælpe når ulykken er ude. I uniformen er der ikke forskel på om man er mand eller kvinde. Selvom man kan forestille sig, at den fysiske del gør, at det primært er mænd som er en del af beredskaberne, så udelukker det bestemt ikke kvinderne, og kvinder kan bidrage på mange af de samme måder som mændene. Faktisk kan kvinder ofte bidrage med ting som mænd ikke altid kan, og dette kan være med til at styrke beredskaberne.  

Blandt kvinderne i beredskaberne er der da heller ingen tvivl om, at de er brandmænd og arbejder på lige fod med mændene. De vil ikke kaldes ”brandperson” eller ”brandkvinde” – de er brandmænd. Det står i deres kontrakter, og det er også sådan de ser sig selv. Der er ikke forskel når man trækker i uniformen og rykker ud, så er man sammen om det. Som kvinde kan man dog opleve, at der bliver kigget en ekstra gang når man rykker ud, men det er dog ikke noget som opleves negativt, men nærmere fordi det er sejt at man som kvinde kan det samme som en brandmand.

Flere kvinder, og generelt en større diversitet i beredskaberne, kan derfor være løsningen til fremtidens beredskab. Det bidrager også til en større samfundsstøtte, større samfundsrepræsentation, og lokalsamfundet kan være trygge og bevidste om at hjælpen kommer når man har behov for det.

Mentalitets Skift

Det kræver dog et skift i mentalitet i og omkring beredskaberne, og rekruttering skal i højere grad målrettes kvinder. Derudover skal der gøres op med de overbevisninger om, at beredskaberne er en mandeklub. Denne udvikling har man også set i Forsvaret – som nu ca. består af 20% kvinder. Her har man også sat ind mod nogle af de mandsdominerende kulturer, og man har lavet særlig markedsføring til kvinder. Samtidig er der lavet inspirationsdage og informationsmateriale kun til kvinder, så man får et indblik i hvordan det er at være en del af Forsvaret som kvinde. Dette kunne man med fordel tage inspiration fra, og implementere dele af hos beredskaberne.

Dette kan være med til at inspirere kvinder, og få dem ind i beredskaberne, og dermed få fat i dem som ønsker at gøre en forskel. Dem som umiddelbart ikke ville tænke at det var en mulighed at blive brandmand – for kvinderne er tydeligt underrepræsenteret, og det giver anledning til mere målrettet rekruttering, samt mulighed for at komme bemandingsproblemet til livs, og dermed sikre fremtidens beredskab.

Lokalberedskab… Et Fortidslevn eller Fremtidens Beredskab?
Læs mere her

AF JOSEPHINE KNUDSEN

Rosenbauer er i dag en af de største globale spillere på markedet, men hvad de færreste ved er, at den store virksomhed startede som en lille butik, hvor Anton Rosenbauer lavede dekorativt metal. 

Historik

Rosenbauer startede som en lille butik, hvor Anton Rosenbauer lavede dekorativt metal. Dette skulle senere gå hen og blive en verdensomspændende virksomhed for brandslukningsudstyr. Det hele startede i byen Linz i Østrig, en by som var svært plaget af brand. Det var her Anton stiftede familie, og hans efterkommer dedikerede sig til deres lokalsamfund og brandtjenesten. Familievirksomheden blev forvandlet fra at lave dekorativt metal til at være leverandør af udstyr og hjælpemidler til brandtjenesten, til i dag at være en af de største globale spillere ift. produktion af brandbiler, udstyr og hjælpemidler. 

Rosenbauer familien gjorde karriere både i brandtjenesten, men også med deres voksende virksomhed. De var passionerede brandmænd, og ønskede det bedste for deres lokalsamfund. Dette satte et stærkt præg på deres virksomhed, og dette betød innovative designs og nytænkning ift. f.eks. motoriserede pumper og pumper monteret på vogne og køretøjer. Sidstnævnte betød opfindelsen af brandbilen. Rosenbauer forstod at samle inspiration i udlandet på forretningsrejser, samt finde de rette forretningspartnere, som kunne hjælpe virksomheden med at vækste, og gøre hans designs og ideer til virkelighed. Deres nytænkende tilgang, deres passion for virksomheden og brandtjenesten betød også, at de kom godt igennem to verdenskrige og dårlige økonomiske tider.

Dette betyder at de fortsat er en global spiller, og en virksomhed som stadig engagerer sig, og er førerende på markedet. En stor del af de ansatte er også engagerede brandmænd, og dette smitter af på virksomhedsmentaliteten – der er en stolthed og en passion i deres arbejde. Derudover kan Rosenbauer stadig, efter knap 160 år, prale af at være en familieejet virksomhed med en familiær omgangstone. 

En Passion For Brand

Det var Antons Barnebarn, Johann Jr., der var meget passioneret omkring lokalsamfundet og brandtjenesten. Han stod i spidsen for det lokale brandværn, og familieforretningen blev leverandør af brandslukningsudstyr. Johann Jr. søgte konstant ny viden, så han kunne dedikere sig mere til brandtjenesten, og var drevet af at have de bedste ideer, hvor hans første succes blev et nyt stigedesign, og blev også anset som leverandør af kvalitetspumper til Oberösterreichs brandvæsen. Sønnen Konrad (sen.) måtte i 1888 overtage virksomheden, grundet farens helbred. Konrad var, ligesom hans far, en del af Linz brandværn og fik adskillige udmærkelser. Han blev frontløberen for den professionelle brandtjeneste i dag. Både Johann og Konrad havde begge gjort sig bemærket i samfundet, som mænd der gjorde en ekstra indsats særligt i brandvæsnet. Dette betød at der i 1901 blev stiftet en fond i deres navn som skulle gavne brandmænd i nød. Konrad steg hastigt i graderne hos brandværnet i Linz, og modtog senere ærestitlen “Far af Linz Brandværn”. 

Østrig og Tyskland – Hvorfor er de så store spillere?

Både i Østrig og Tyskland synes der at være en kultur omkring brandvæsnet. Fortællingen er en anden end i Danmark, og folk er passionerede omkring det. Dette afspejler sig også til tilslutningen af frivillige i både det østrigske og tyske brandvæsen. I Østrig er 99% af brandvæsnet frivillige og i Tyskland gælder det 93,5%. I Østrig er der kun 8 professionelle brandværn, hvor de resterende er frivillige. I Tyskland er det lovkrav, at der er frivillige brandværn i hver kommune – dette gør sig ikke gældende for de professionelle. I hele Østrig er der ca. 5500 brandværn og i Tyskland er der ca. 17.000 – i Tyskland alene er der ca. 1.000.000 brandfolk. 

Rosenbauer og RK

Vi har siden 1992 haft et godt samarbejde med Rosenbauer. Rosenbauer fandt i 1988 en forhandler, J. Hartmann, i Danmark. Da vi skulle levere brandbiler til Grønland, købte vi udstyr hos dem. Dette blev med tiden til mere og mere udstyr. 1996 resulterede det i at vi delte forhandlerskabet af Rosenbauer i Danmark med J. Hartmann. I 1998 tog Martin i praktik i Tyskland, og derefter overtog vi forhandlingen af Rosenbauer i Danmark. På daværende tidspunkt solgte vi kun pumper og udstyr. Det var første i 1999 at vi solgte de første brandbiler til Beredskabsstyrelsen – denne aftale blev indgået på en serviet. Siden har vi solgt ca. 150 brandbiler fra Rosenbauer. 

Ligesom Rosenbauer er vores virksomhed også familieejet, og dette sætter vi en stor ære i. Det har også haft en stor betydning for vores samarbejde med Rosenbauer. Der har altid været venskabelige følelser selvom det har drejet sig om forretninger. Virksomhedens identitet med et stærkt familiært grundlag har derfor skabt et fælles værdigrundlag for de aftaler vi laver sammen. 

Bæredygtighed “In Real Life”
Læs mere her

AF JOSEPHINE KNUDSEN

Lokalberedskaber hører nærmeset fortiden til, men er det i virkeligheden lokalberedskaber der skal til, for at sikre fremtidens beredskaber? 

De seneste år med flere hedebølger, storme og oversvømmelser har bragt beredskaberne på overarbejde, og dermed også til en erkendelse af, at de ikke er rustede til fremtidens klimaudfordringer. De har hverken tilstrækkeligt mandskab, uddannelse eller udstyr til at kunne hjælpe alle dem, som har brug for deres hjælp – eller som kommer til at få brug for deres hjælp i takt med at klimaforandringerne får større indvirkning på vejret herhjemme. 

Der har siden 1989 været kraftige besparelser i beredskabet, hvilket har betydet at der er blevet sparet og effektiviseret alle steder. Det gør at beredskabet er dårligere stillet når vi som borgere har brug for hjælp – og særligt når vi bliver mødt af hyppigere og mere ekstreme udfordringer på grund af klimaforandringer. 

Vi ser allerede i dag, at der er lokale som tager opgaverne på sig. I takt med de hyppige oversvømmelser der har været det seneste år, har borgerne selv taget affære, og prøvet at gøre hvad de kan for at stoppe vandmasserne. Når beredskabet bliver presset, vil der blive prioriteret i opgaverne, og derfor kan man risikere at stå alene med f.eks. vandmasserne. Derfor giver det god mening at være parat selv, og vide hvordan man skal reagere i en krisesituation – for hvad gør man når hjælpen ikke kommer med det samme?

Historisk perspektiv

Historisk set har bedriftsværn været et brand- og redningsvæsen som har været integreret i en virksomheds sikkerhedsorganisation, som under krig eller krise, er det dem som har måtte rykke ud indtil anden hjælp kunne komme frem. Det har tidligere været et krav at virksomheder med over 75 ansatte skulle have et bedriftsværn, men efter ændringer i Beredskabsloven i 2000, er det op til kommunerne at vurdere om en virksomhed skal oprette et bedriftsværn. I dag er der i stedet lovpligtige brandsyn hvor mange mennesker forsamles, og steder som er særligt udsatte ift. brand. I dag resulterer ca. 38% af disse i påbud. Her skal brandsikkerheden forbedres – hvis et bedriftsværn havde eksisteret i de pågældende virksomheder, havde det været deres opgave at optimere og sikre at brandsikkerheden var i orden. I dag er det de færreste virksomheder der har interne beredskaber – et eksempel er dog ved Crossbridge Energy i Fredericia. Her så man også hvordan de var første indsatsen, da der gik brand i deres raffinaderi, og hvordan den hurtige indsats var essentiel for slukningen af branden.  

Bedriftsværn og frivillige brandværn har, historisk set, sammen spillet en stor rolle for brandslukningen i Danmark. Det frivillige brandværn er en tysk tradition, som udbredte sig til Danmark under den tyske besættelse efter krigen i 1864. Det første frivillige brandværn blev stiftet i 1869 i Tønder, som følge af en voldsom brand i byen. I Tyskland er det nemlig obligatorisk med frivillige brandværn i kommunerne, og brandpersonalet består af 93,5% procent frivillige. Dette gør sig også gældende i Østrig. Her er der kun 8 professionelle brandværn, hvor de resterende er frivillige, og det frivillige brandpersonale udgør 99%.

I Danmark er det i dag kun i Sønderjylland der holdes ved denne tradition. Her arbejder de ud fra ca. 50 stationer, hvor de sammen med de betalte deltidsbrandfolk reelt udgør det operative brandvæsen. I Sønderjylland er der ca. 1200 frivillige brandmænd. Der bliver dog færre og færre frivillige, da de er kommet på kontrakt med hos kommunerne, og dermed skal kunne stille seks mand. Dette udfordrer deres frivillighed, og sætter rammer for hvor meget de skal yde – i stedet for at yde hvor de kan, med passion og frivillighed for deres lokalsamfund.

Rosenbauer – En Global Spiller Med Særlig Karakter 
Læs mere her

Brandts Klædefabriks bedriftsværn

Tivoli er klar til egen indsats

Fremtidens beredskab

Vi ved fra forskningen at vi står overfor en ny verden med klimaforandringer, hvilket indebærer voldsommere vejr og flere og mere ekstreme vejrhændelser. Derfor er det også en alarmerende melding når beredskaberne siger, at de ikke er rustede til fremtidens udfordringer. Dette leder os tilbage til indledningen – er lokalberedskaberne i virkeligheden noget der skal høre til fremtidens beredskab? Med evige besparelser på området, hyppigere ekstreme vejrhændelser, og en større efterspørgsel på hjælp fra befolkningen, så kan lokalberedskaberne og bedriftsværnene være løsningen, så der er hjælp at hente indtil den professionelle hjælp kan nå frem. Dette kan være med til at mindske risikoen for personskade og yderligere skade på nærområder.

Som befolkning er vi allerede begyndt at hjælpe hvor vi kan. Hvis vi blot kigger på Hjerteløber ordningen, her hjælper helt almindelige mennesker til hvor de kan. Siden ordningens begyndelse i 2017 har over 150.000 tilmeldt sig. Med hjælp fra minimalt udstyr og uddannelse, kan de være med til at redde liv, inden den professionelle hjælp kommer. Her ser vi et stigende engagement – for folk VIL gerne hjælpe. Lokalberedskaberne kunne på samme måde genetableres – for der ER frivillige – det kan vi bare se i Sønderjylland. Det handler om at hjælpe hvor man kan, men rammerne og uddannelsen skal være der til det. Så vi kan hjælpe indtil de professionelle kommer, og yde assistance når der er behov for det.

AF MARTIN H. PEDERSEN, DIREKTION

Fremtidens konkurrenceevne handler også om at sikre værdikæder og afbalancere aftryk på mennesker, omgivelser og natur.

I en lille, ambitiøs virksomhed som RK Brand & Teknik, sætter vi dagligt en række forventninger op for vores drift og udvikling. Kravene kommer udefra – fra kunder og leverandører. De kommer også indefra – fra ansatte og fra vores egen filosofi omkring, hvordan man kan og bør drive en moderne virksomhed. Der er konstant fokus på hvilket ”impact” vores handlinger har på miljøet. Vi har en cirkulær forretningsmodel. I praksis betyder det, at vi gør den belastning som vi, eller vores kunder, lægger på miljøet, så lille som muligt. Vi tilgodeser de produkter, der kan holde i længst mulig tid, eller i sidste ende genanvendes som råvarer til anden produktion.

Kræver forandring hos os alle
Det kræver lidt ekstra af os at tænke i cirkulære baner. Det medfører forandringer i produktionsmetoder og ikke mindst tankegangen hos både ledelse og medarbejdere. Inspireret af andre brancher, hvor f.eks. bærbare computere og mobiltelefoner får nyt liv, så er det også muligt for os at bidrage til denne tankegang. I vores verden med beredskaber og brandslukning, er der mange muligheder for at sikre længere levetid samt at tænke såvel upcycling og decideret genbrug ind i livscyklussen på vore produkter.

Vi har fundet inspiration fra Industriens Fond

Fremtidens Bæredygtige Produktion, som giver os en række gode eksempler på, hvordan vi kan gribe dette an i praksis. For det skal gennemføres i praksis! Det er alt for nemt at skrive sig ud af, at man vil dit, og gør dat. Men i sidste ende er det resultaterne og den mindskede miljøbelastning, som er afgørende bevis for, om man virkelig mener det.

Elektrificering af beredskabet
Ligesom i resten af Europe, ser vi ind i en elektrificering af industrien. Vi ser det både i brugen af elektriske hjælpemidler som frigørelsesværktøj, batteriventilatorer, solcellepaneler på taget af brandkøretøjer og seneste elektrisk drevne brandbiler. Dette kan og skal være vores næste skridt mod et bedre miljø til gavn for de næste generationer.

Tid til langsigtede løsninger
Det er vores ambition at være her i mange år endnu. Ligesom vores kunder også har en lang afskrivningstid på deres forretning, så er det de langsigtede løsninger, som er afgørende for vores aftryk. Vi ser det tydeligt, når der i vores branche bliver talt om PFOS/PFAS fra 90’ernes brandslukningsskum. Vi ser det også, når vi vægter brug af drikkevand til slukningsmidler, kontra røgudvikling og sodpartikler. Her er vi for længst begyndt med at udvikle nye produkter og teknikker, som kan føre vores branche i den positive retning. Desværre føles det ofte som om udviklingen går alt for langsomt og der er for stort fokus på investeringsfasen i økonomien. Initialøkonomien får størst fokus, når det kommer til indkøb af hjælpemidler og komponenter. Kun alt for sjældent bliver der fokuseret på materialevalg, levetid og genanvendelsesmuligheder, når der skal indkøbes nyt udstyr. Vi har stadig til gode at få det første udbud, der reelt vægter miljøbelastningen, når det drejer sig om brandkøretøjer og udstyr.

Funktion, Arbejdsmiljø og Miljøbelastning
I vores produktportefølje, som er inddelt i 6 Kategorier, har vi fokus på såvel de fysiske produkter, som anvendelsen og vedligeholdelsen heraf. Når vi skal udvælge nye produkter til vores portefølje, så er det altid med udgangspunkt i følgende værdier; Funktion, Arbejdsmiljø og Miljøbelastning. For os bør den umiddelbare indkøbspris ikke have den store vægtning. Vi arbejder reelt med produkter, som skal anvendes i over 20 år og derfor afskrives over en lang periode.

„Der er behov for Innovation, Nye teknologier, Samarbejde, Kompetencer og Viden, hvis vi skal lykkedes med at afkoble Industriens økonomiske vækst fra miljøpåvirkninger og ressourcetræk.“

Industriens Fond

FNs verdensmål i praksis

Vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for såvel leverandører, der tænker på samme måde. Kunder skal også overbevises og turde tænke alternativt for at sikre at nye, måske dyrere, produkter også får chancen.

I en virksomhed af vores størrelse, er der ikke hele afdelinger til rådighed for bæredygtige forretningsstrategier og handlingsplaner for den grønne omstilling. Og heldigvis… Vi bruger vores fornuft, øjnene i hovedet, og de super gode oplysninger som bl.a. FN, Industriens Fond m.fl. stiller til rådighed.

Vi kan også godt selv se, når sneen over Nordgrønland i december er tyndere end nogensinde før. Vi ved godt, at når vi sorterer vores affald, så giver det faktisk mening i den anden ende. Så kan vores erfaring fortælle os, at det rent faktisk gør en forskel at informere såvel kunder som leverandører om, hvad nyudvikling af produkter kan bidrage med.

Lokalberedskaber – Et Fortidslevn eller Fremtidens Beredskab?
Læs mere her

Og hvad sker der så i praksis?

RK Brand & Teknik er en virksomhed med rødder helt tilbage til 1929. Da var fokus på miljø, arbejdsmiljø og ressourcer af en helt anden karakter end i dag. I samarbejde med vores kunder, beredskaberne i Danmark, har vi udviklet og udfordret den teknologiske udvikling indenfor brand- og redningskøretøjer. Senest har vi påbegyndt omstillingen af vores salg- og produktionsapparat til leveringen af elektrisk drevne brandkøretøjer. Ligeledes har vi iht. vores nuværende forretningsplan arbejdet med omstilling af virksomheden ift. FN’s Verdensmål.

Overordnet set har vi fokus på
– Miljø og Klima
– Fredelige og trygge samfund

På daglig basis fokuserer vi først og fremmest på Verdensmål 12 – Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
Derfor er vi p.t. ved at omlægge vores egen produktion til at kunne være selvforsynende. Vi ønsker at skære ned for vores nettoforbrug. Det skal ske ved hjælp af isolering og smarte overvågningssystemer. Vi vil også sikre forsyning af energi fra vedvarende energikilder som solenergi, jordvarme og vindenergi. Det er helt i tråd med udviklingen indenfor vores branche. I branchen kan vi sammen påvirke vores kunder, de professionelle beredskaber, til at tage det næste skridt mod emmisionsfri drift af brandkøretøjer og materiel.

Vores lille oase i industrikvarteret
Vi har også taget Verdensmål 15 – Beskyttelse af økosystemer til os. Vi gør allerede en forskel ved f.eks. at udbrede kendskabet til miljøvenlige skum- og tilsætningsadditiver til brandslukning. Vi har i vores egen baghave udlagt ca. 5.000m2 jord til biodiversitet. Området bliver en lille oase i et industriområde, og vil i fremtiden være en del af vores vedvarende energiformer.

Vi håber, og tror på, at den bedste vej frem er principfasthed og oplysning. Så skal vi nok få vendt supertankeren. Måske endda før det er for sent.

Martin H. Pedersen

DIREKTION