Skip to main content

Rosenbauer… En Global Spiller Med Særlig Karakter

AF JOSEPHINE KNUDSEN

Rosenbauer er i dag en af de største globale spillere på markedet, men hvad de færreste ved er, at den store virksomhed startede som en lille butik, hvor Anton Rosenbauer lavede dekorativt metal. 

Historik

Rosenbauer startede som en lille butik, hvor Anton Rosenbauer lavede dekorativt metal. Dette skulle senere gå hen og blive en verdensomspændende virksomhed for brandslukningsudstyr. Det hele startede i byen Linz i Østrig, en by som var svært plaget af brand. Det var her Anton stiftede familie, og hans efterkommer dedikerede sig til deres lokalsamfund og brandtjenesten. Familievirksomheden blev forvandlet fra at lave dekorativt metal til at være leverandør af udstyr og hjælpemidler til brandtjenesten, til i dag at være en af de største globale spillere ift. produktion af brandbiler, udstyr og hjælpemidler. 

Rosenbauer familien gjorde karriere både i brandtjenesten, men også med deres voksende virksomhed. De var passionerede brandmænd, og ønskede det bedste for deres lokalsamfund. Dette satte et stærkt præg på deres virksomhed, og dette betød innovative designs og nytænkning ift. f.eks. motoriserede pumper og pumper monteret på vogne og køretøjer. Sidstnævnte betød opfindelsen af brandbilen. Rosenbauer forstod at samle inspiration i udlandet på forretningsrejser, samt finde de rette forretningspartnere, som kunne hjælpe virksomheden med at vækste, og gøre hans designs og ideer til virkelighed. Deres nytænkende tilgang, deres passion for virksomheden og brandtjenesten betød også, at de kom godt igennem to verdenskrige og dårlige økonomiske tider.

Dette betyder at de fortsat er en global spiller, og en virksomhed som stadig engagerer sig, og er førerende på markedet. En stor del af de ansatte er også engagerede brandmænd, og dette smitter af på virksomhedsmentaliteten – der er en stolthed og en passion i deres arbejde. Derudover kan Rosenbauer stadig, efter knap 160 år, prale af at være en familieejet virksomhed med en familiær omgangstone. 

En Passion For Brand

Det var Antons Barnebarn, Johann Jr., der var meget passioneret omkring lokalsamfundet og brandtjenesten. Han stod i spidsen for det lokale brandværn, og familieforretningen blev leverandør af brandslukningsudstyr. Johann Jr. søgte konstant ny viden, så han kunne dedikere sig mere til brandtjenesten, og var drevet af at have de bedste ideer, hvor hans første succes blev et nyt stigedesign, og blev også anset som leverandør af kvalitetspumper til Oberösterreichs brandvæsen. Sønnen Konrad (sen.) måtte i 1888 overtage virksomheden, grundet farens helbred. Konrad var, ligesom hans far, en del af Linz brandværn og fik adskillige udmærkelser. Han blev frontløberen for den professionelle brandtjeneste i dag. Både Johann og Konrad havde begge gjort sig bemærket i samfundet, som mænd der gjorde en ekstra indsats særligt i brandvæsnet. Dette betød at der i 1901 blev stiftet en fond i deres navn som skulle gavne brandmænd i nød. Konrad steg hastigt i graderne hos brandværnet i Linz, og modtog senere ærestitlen “Far af Linz Brandværn”. 

Østrig og Tyskland – Hvorfor er de så store spillere?

Både i Østrig og Tyskland synes der at være en kultur omkring brandvæsnet. Fortællingen er en anden end i Danmark, og folk er passionerede omkring det. Dette afspejler sig også til tilslutningen af frivillige i både det østrigske og tyske brandvæsen. I Østrig er 99% af brandvæsnet frivillige og i Tyskland gælder det 93,5%. I Østrig er der kun 8 professionelle brandværn, hvor de resterende er frivillige. I Tyskland er det lovkrav, at der er frivillige brandværn i hver kommune – dette gør sig ikke gældende for de professionelle. I hele Østrig er der ca. 5500 brandværn og i Tyskland er der ca. 17.000 – i Tyskland alene er der ca. 1.000.000 brandfolk. 

Rosenbauer og RK

Vi har siden 1992 haft et godt samarbejde med Rosenbauer. Rosenbauer fandt i 1988 en forhandler, J. Hartmann, i Danmark. Da vi skulle levere brandbiler til Grønland, købte vi udstyr hos dem. Dette blev med tiden til mere og mere udstyr. 1996 resulterede det i at vi delte forhandlerskabet af Rosenbauer i Danmark med J. Hartmann. I 1998 tog Martin i praktik i Tyskland, og derefter overtog vi forhandlingen af Rosenbauer i Danmark. På daværende tidspunkt solgte vi kun pumper og udstyr. Det var første i 1999 at vi solgte de første brandbiler til Beredskabsstyrelsen – denne aftale blev indgået på en serviet. Siden har vi solgt ca. 150 brandbiler fra Rosenbauer. 

Ligesom Rosenbauer er vores virksomhed også familieejet, og dette sætter vi en stor ære i. Det har også haft en stor betydning for vores samarbejde med Rosenbauer. Der har altid været venskabelige følelser selvom det har drejet sig om forretninger. Virksomhedens identitet med et stærkt familiært grundlag har derfor skabt et fælles værdigrundlag for de aftaler vi laver sammen. 

Få mere viden og inspiration

Bæredygtighed “In Real Life”
Læs mere her