AF JOSEPHINE KNUDSEN

I en tid hvor diversitet står højt på dagsordenen, og vores beredskaber er presset, er det måske på tide at kigge nærmere på, hvem der er en del af beredskaberne i dag, og hvordan fremtidens beredskab kan sikres.

I de seneste år har vi oplevet flere og flere voldsomme vejrhændelser, og det ser ud til at det kun bliver hyppigere. I takt med hændelserne bliver større bliver flere langt mere afhængige af hjælpen fra beredskaberne. Responstiden er afgørende, og når beredskabet i fremtiden skal rykke ud til flere hændelser, bliver de også hurtigt langt mere presset på tiden. Opgaverne må derfor prioriteres, hvilket betyder at hjælpen ikke altid kommer så hurtigt som forventet.

Udover et stigende pres ift. opgavemængde, så er beredskaberne også presset af de evige besparelser på området, mangel på mandskab og ikke nok uddannet personale til at løfte den opgave, som kun bliver større med fremtidens klimaforandringer. Der må derfor tænkes i andre baner for at sikre fremtidens beredskab, og dermed være på forkant ift. de udfordringer vi vil møde i fremtiden.

Kvinder i Beredskaberne

I dag består beredskaberne primært af mænd – faktisk er hele 97% mænd og kun 3% kvinder. Det er ikke blot hæmmende for diversiteten og mangel på samfundsrepræsentation i beredskaberne, men i dette tilfælde, kan det også have indflydelse på det manglende mandskab.  

Selvom redningsberedskabet kan virke som en mandeklub, så er kvinderne velkomne på lige fod med mændene. Når ulykken er ude arbejder de på samme vilkår som mændene – det essentielle er at de opfylder kravene til uddannelsen, og at de ønsker at gøre en forskel og hjælpe når ulykken er ude. I uniformen er der ikke forskel på om man er mand eller kvinde. Selvom man kan forestille sig, at den fysiske del gør, at det primært er mænd som er en del af beredskaberne, så udelukker det bestemt ikke kvinderne, og kvinder kan bidrage på mange af de samme måder som mændene. Faktisk kan kvinder ofte bidrage med ting som mænd ikke altid kan, og dette kan være med til at styrke beredskaberne.  

Blandt kvinderne i beredskaberne er der da heller ingen tvivl om, at de er brandmænd og arbejder på lige fod med mændene. De vil ikke kaldes ”brandperson” eller ”brandkvinde” – de er brandmænd. Det står i deres kontrakter, og det er også sådan de ser sig selv. Der er ikke forskel når man trækker i uniformen og rykker ud, så er man sammen om det. Som kvinde kan man dog opleve, at der bliver kigget en ekstra gang når man rykker ud, men det er dog ikke noget som opleves negativt, men nærmere fordi det er sejt at man som kvinde kan det samme som en brandmand.

Flere kvinder, og generelt en større diversitet i beredskaberne, kan derfor være løsningen til fremtidens beredskab. Det bidrager også til en større samfundsstøtte, større samfundsrepræsentation, og lokalsamfundet kan være trygge og bevidste om at hjælpen kommer når man har behov for det.

Mentalitets Skift

Det kræver dog et skift i mentalitet i og omkring beredskaberne, og rekruttering skal i højere grad målrettes kvinder. Derudover skal der gøres op med de overbevisninger om, at beredskaberne er en mandeklub. Denne udvikling har man også set i Forsvaret – som nu ca. består af 20% kvinder. Her har man også sat ind mod nogle af de mandsdominerende kulturer, og man har lavet særlig markedsføring til kvinder. Samtidig er der lavet inspirationsdage og informationsmateriale kun til kvinder, så man får et indblik i hvordan det er at være en del af Forsvaret som kvinde. Dette kunne man med fordel tage inspiration fra, og implementere dele af hos beredskaberne.

Dette kan være med til at inspirere kvinder, og få dem ind i beredskaberne, og dermed få fat i dem som ønsker at gøre en forskel. Dem som umiddelbart ikke ville tænke at det var en mulighed at blive brandmand – for kvinderne er tydeligt underrepræsenteret, og det giver anledning til mere målrettet rekruttering, samt mulighed for at komme bemandingsproblemet til livs, og dermed sikre fremtidens beredskab.

Lokalberedskab… Et Fortidslevn eller Fremtidens Beredskab?
Læs mere her