Skip to main content

Forfatter: Josephine Knudsen

Alt om EMI Controls: Moderne løsninger inden for brandslukning

Alt om EMI Controls: Moderne løsninger inden for brandslukning

EMIs brandslukningsprodukter bygger på avanceret vandtågeteknologi, som repræsenterer et stort teknologisk spring inden for moderne brandbekæmpelse. I stedet for at anvende kraftige vandstråler, som ofte medfører betydelige vandskader og højt forbrug, anvender EMI ekstremt fine vanddråber, der effektivt absorberer varme og begrænser brandens udvikling. Når vand opdeles i mikroskopiske partikler, forøges den samlede overflade voldsomt, hvilket betyder, at varme kan trækkes ud af flammerne langt hurtigere end ved konventionel brandslukning. Samtidig bindes røg- og sodpartikler, hvilket forbedrer sigtbarheden og reducerer sundhedsrisici for både personale og redningsmandskab. Teknologien reducerer desuden iltindholdet lokalt, når vandet fordamper, hvilket er med til at kvæle branden effektivt og hurtigt. Resultatet er en metode, der slukker hurtigere, forbruger mindre vand og giver færre følgeskader.

EMI har flere forskellige løsninger til brandslukning. Den overordnede forskel på deres produkter er; stationære løsninger og mobile løsninger. Gennemgående for deres produkter er dog at:

  • De er fjernbetjente og autonome, hvilket sikrer høj sikkerhed
  • De har minimalt vandforbrug, hvilket giver færre følgeskader og større bæredygtighed
  • De er effektive mod skjulte brande, da vandtågen omslutter ilden
  • De tilbyder skræddersyede løsninger til alle størrelser anlæg
  • Der er skumkompatible, hvilket giver en bedre dækevne, forhindrer genantændelse og giver fleksibilitet ved kemikaliebrande
  • De har høj kompatibilitet, så de kan integreres med næsten alle brandsikringssystemer
Stationær slukningscontainer

De stationære systemer er fast installerede og designet til automatisk brandbekæmpelse i specifikke anlæg eller risikoområder. Slukningscontainerne er selvstændige enheder i containerform, og er fuldt udstyret med turbine, pumpe, vandtank, strømforsyning og kontrolpanel. Dette betyder også at den er pålidelig og 100% operationel i nødsituationer. De er særligt velegnet til udendørs faciliteter, som f.eks. el-stationer, affaldspladser eller militære områder. 

Læs mere om slukningscontaineren her.

FT-serien

Kernen i EMI’s systemer er de patenterede vandtågeturbiner, som muliggør præcis og langtrækkende spredning af vandtågen. En af de klassiske udfordringer ved vandtågesystemer har været begrænset rækkevidde, men EMI har løst dette ved at integrere en kraftig turbine, som blæser vandtågen ud med høj luftkapacitet. Turbinen sikrer, at selv meget fine dråber kan nå brandkilden over store afstande og fordele sig jævnt i rummet. Denne kombination af turbinekraft og forstøvning giver mulighed for både målrettet slukning og effektiv dækning af store arealer, selv i høje eller åbne bygninger. Turbinerne kan desuden rotere og vinkles automatisk, så slukningen hele tiden er rettet direkte mod brandens centrum. Det giver en langt højere præcision og effektivitet end ved traditionelle systemsprinklere eller brandslanger.

Turbinerne kan desuden monteres på en mobil base, hvilket giver nye muligheder i brandsluknings operationer, samtidig med at man holder vandforbruget på et minimum. Dette giver bl.a. også mulighed for at montere en turbine på en robot, hvilket sikrer brandfolk og giver bedre muligheder at slukning i f.eks. metroer og tunneller.

Læs mere om FT-serien her.


Komplet slukningsanlæg

EMI’s vandtågeturbiner indgår ofte som en del af et fuldautomatisk brandslukningsanlæg, hvor avanceret sensorteknologi overvåger hele området døgnet rundt. Med infrarøde kameraer og termisk overvågning registreres temperaturstigninger øjeblikkeligt, og systemet kan identificere selv små varmeudviklinger, før de udvikler sig til egentlige brande. Disse overvågningssystemer og termiske kameraer kan f.eks. være fra Orglmeister, som I kan læse mere om her. Når en varmekilde registreres, beregner systemet brandens præcise placering og aktiverer automatisk den nærmeste turbine, som straks påbegynder målrettet slukning. Anlægget arbejder dynamisk og justerer indsatsen løbende, indtil temperaturen er normaliseret. Denne automatisering muliggør hurtig indgriben uden menneskelig forsinkelse og betyder, at mange brande aldrig når at udvikle sig til et kritisk niveau. Samtidig kan systemet integreres med eksisterende brandalarmer og styresystemer, hvilket giver en komplet og intelligent brandsikringsløsning.

Anvendelsesområder

EMI’s brandslukningsprodukter anvendes i en bred vifte af brancher og miljøer, hvor traditionel brandslukning ikke er tilstrækkelig. I genbrugs- og affaldsindustrien, hvor materialer ofte er både brandfarlige og uforudsigelige, anvendes vandtågeturbiner til at beskytte sorteringsanlæg, lagerområder og transportbånd. I træ- og produktionsindustrien er teknologien ideel til bekæmpelse af glødebrande og støvrelaterede brande, som ellers kan udvikle sig hurtigt og skjult. I den kemiske industri og på raffinaderier anvendes EMI’s systemer til at reducere risikoen ved brand i miljøer med eksplosive eller giftige stoffer. Energisektoren er et andet centralt anvendelsesområde, da vandtåge i mikroskopisk form ikke er elektrisk ledende og derfor er særligt velegnet til transformerstationer og elinstallationer. Derudover anvendes teknologien i tunneller, parkeringsanlæg, metrostationer og lufthavne, hvor den både bruges til røgkontrol, flugtvejssikring og køling af konstruktioner ved brand.

Opsummering

EMI Controls tilbyder en banebrydende tilgang til brandslukning, der kombinerer smart teknologi, præcis vandtåge, turbinedrevne systemer og fleksibel brug. Deres løsninger er mere sikre for operatørerne, mere effektive i bekæmpelse af komplekse brande og mere skånsomme for udstyr og miljø. EMI Controls’ teknologier kan både forebygge og bekæmpe store og komplekse brande effektivt og sikkert. Vandtåge-turbinerne giver sikkerhed, fleksibilitet, og lav risiko for efterfølgende skader — og er blevet bevist i kritiske miljøer.

Som dansk specialist og officiel forhandler af EMI Controls kan vi hjælpe jer med at finde den bedste løsning til jeres virksomhed. Kontakt os i dag, for at høre mere.

Se lignende produkter

Alt om FireDos: Innovativ Skumdosering til Brandbeskyttelse
Læs mere her

Læs videre

Alt om FireDos: Innovativ Skumdosering til Brandbeskyttelse

FireDos M1

Alt om FireDos: Innovativ Skumdosering til Brandbeskyttelse

FireDos GmbH er en tysk virksomhed som er specialiseret i doserings- og skumblandingssystemer til brandslukning. De er især kendt for deres vanddrevne proportioneringssystemer, som er yderst pålidelige og nøjagtige under ekstreme forhold.

FireDos’ systemer anvendes bredt i:

  • Industrielle anlæg (kemiske fabrikker, olie- og gasinstallationer)
  • Lufthavne
  • Logistikcentre og lagre
  • Energianlæg
  • Havne og skibsanlæg
  • Genbrugs- og affaldsforbrænding

Det unikke ved FireDos-systemer er, at de udnytter energien i det gennemstrømmende vand til at dosere skumkoncentrat. Det sker uden elektricitet eller motorer – hvilket øger driftssikkerhed og gør systemerne særligt anvendelige i områder med potentielt ustabil energiforsyning. Desuden giver det mulighed for at yde ubegrænset brandslukning, da det kun vil være skumtanken, som skal genopfyldes. I praksis foregår det sådan:

  • Vand strømmer gennem vandmotoren, der driver en intern aksel.
  • Akslen driver en doseringspumpe
  • Pumpen suger skumkoncentrat fra en tank og injicerer det ind i vandstrømmen med en præcis doseringsprocent.
  • Vand og skumblandingen går videre ud til slukningssystemet – fx monitorer, sprinklere eller skumdyser.

FireDos tilbyder flere serier; FD-serien, som er klassiske vanddrevene systemer. Så er der M-serien, som er elektriske-drevne systemer til stationære anlæg, hvor der er et konstant flow. Disse bruges med høj præcision og kræver automatisering.

FD-serien doseringsanlæg

FD-serien er FireDos’ klassiske og mest udbredte serie, designet til at blande skumkoncentrat med vand ved hjælp af en vanddreven turbinemotor. Den er kendt for sin høje driftssikkerhed, præcision og evne til at fungere uden elektrisk strøm.

FD-serien består af tre hovedkomponenter:

  • Vandmotor (turbinemotor) som drives af vandflowet.
  • Mekanisk gearoverføring, der kobler turbinemotor til doseringspumpe.
  • Doseringspumpe, som suger og injicerer skumkoncentrat.

Systemet er selvforsynende og kræver ingen ekstern energikilde – hvilket gør det ideelt i nødsituationer eller ekstreme miljøer.

Læs mere om FD-serien her.

M-serien vandkanoner

FireDos M-serien omfatter et bredt program af professionelle vandkanoner (monitors) udviklet til industriel brandbekæmpelse i højrisikomiljøer. Serien dækker alt fra kompakte enheder til mindre installationer til ultra high-capacity monitors til offshore og storskalaanlæg.

Vandkanonerne er konstrueret med fokus på høj hydraulisk effektivitet, stabil stråle, præcis styring og maksimal driftssikkerhed. M-serien er velegnet til både vand- og skumapplikationer og kan integreres direkte med FireDos proportioneringssystemer og automatiske brandslukningsanlæg.

M-Serien består af tre hovedkomponenter:

  • Monitorhus (mekanisk konstruktion) – sikrer mekanisk styrke, stabilitet og lang levetid
  • Styre- og bevægelsessystem – muliggør præcis og kontrolleret positionering af strålen i både horisontal og vertikal retning, med mulighed for manuel betjening, motorstyring og fuld automation.
  • Dyse- og stråleteknologi – sikrer optimal ydelse uanset om monitoren anvendes til vand, skum eller kombineret drift.

Læs mere om M-serien her.

Eksempler på brug

FireDos-systemer anvendes i en række krævende miljøer – her kan bl.a. nævnes et stort olieraffinaderi i Mellemøsten, hvor der er over 20 FireDos FD4000 enheder installeret, som en del af deres fastmonterede brandslukningssystem. Grunden til deres valg af FireDos var bl.a. et krav om drift uden strøm, høj korrosionsbestandighed og miljøkrav om test uden skumudledning.

Et andet eksempel er i en lufthavn i Nordeuropa, hvor FireDos’ M-serie er blevet valgt til et brandslukningssystem i en hangar. Systemet er integreret i et intelligent BMS, og kan fjernstyres og justeres med variabel skumprocent. Grunden til valget af M-serien er bl.a. at de havde et behov for præcis og justérbar dosering ved forskellige brandklasser, integration med kontrolrum og alarmanlæg, samt automatisk test og statusovervågning

Et tredje eksempel er en kemikalieproducent i Tyskland, som installerede flere FD2000 enheder i deres produktionsområde og lagerhaller for deres brandbare væsker. Deres valg faldt på FireDos grundet et krav om ATEX-godkendt udstyr, de havde et ønske om både at have manuel og automatisk aktivering, og et ønske om lav kompleksitet og minimal vedligeholdelse.

Disse eksempler viser alsidigheden i FireDos’ systemer, og hvordan løsningerne kan skræddersyes til virksomhedens profil og ønsker, samt miljøets krav og risikoprofil. Både FD- og M-serien er løsninger der kan passes ind i strømløse, selvstændige systemer, og automatiserede og integrerede brandsikringsnetværk.

Opsummering

FireDos skiller sig ud på markedet gennem en kombination af mekanisk pålidelighed, miljøvenlig testfunktion og teknologisk fleksibilitet. Særligt, deres patenterede system, hvor doseringspumpen drives direkte af vandets egen energi, gør dem unikke. Dette reducerer miljøpåvirkningen og eliminerer unødigt spild af skumvæske – en funktion som kun få tilbyder, og som samtidig opfylder krav om dokumenterbar vedligeholdelse.

FireDos skiller sig også ud ved at tilbyde systemer, der er modulopbyggede og tilpasningsdygtige. De kan leveres i forskellige materialer og tilpasses forskellige skumtyper og installationsmiljøer. Med M-serien tilbyder de desuden en avanceret løsning med elektrisk styring og fuld integration i moderne automationssystemer.

Endelig er FireDos kendt for høj doseringsnøjagtighed, stor driftssikkerhed og lang levetid, hvilket reducerer både driftsomkostninger og servicebehov. Kombinationen af teknisk enkelhed, funktionel innovation og dokumenteret kvalitet gør, at FireDos ofte foretrækkes i anlæg, hvor fejltolerance er minimal og driftssikkerhed er afgørende.

Som dansk specialist og officiel forhandler af FireDos kan vi hjælpe jer med at finde den bedste løsning til jeres virksomhed. Kontakt os i dag, for at høre mere.

Se lignende løsninger

ORGLMEISTER – intelligent branddetektion og tidlig brandslukning
Læs mere her

Læs videre

Josephine Knudsen

Josephine Knudsen

KONTOR

Josephine er ansvarlig for vores kommunikation og er stemmen bag RK’s hjemmeside og LinkedIn-profil. Hun sørger for, at vores budskaber rammer rigtigt – både internt og eksternt – og at vores kommunikation afspejler den kvalitet og professionalisme, vi står for.

Med en baggrund som cand.mag. i engelsk og erfaring som receptionist har Josephine både sprogligt flair og et stærkt servicegen. Hun arbejder struktureret og målrettet og griber opgaver, hvor der er brug for det, hvilket gør hende til en pålidelig og alsidig kollega.

Josephines rolige og grundige tilgang kombineret med hendes kreative sans gør hende til en vigtig del af kontoret – og en central drivkraft i at sikre, at RK bliver set og hørt på den helt rigtige måde.

Kontakt

  • +45 62621212

  • jk@rkbrand.dk

Læs videre

Viggo Hoseassen

Viggo Hoseassen

PROJEKTLEDER – SALG TEKNIK

Viggo har fokus på teknisk salg og projektledelse. Han arbejder tæt sammen med vores kunder for at forstå deres behov, finde de rigtige løsninger og sikre, at hvert projekt bliver fulgt til dørs – fra idé til færdigt resultat.

Med en solid faglig baggrund og stor erfaring inden for både salg og projektstyring bringer Viggo struktur, indsigt og engagement ind i alt, hvad han laver. Han trives i dialogen med kunderne og brænder for at skabe skræddersyede løsninger, der gør en reel forskel.

Viggos kombination af teknisk forståelse og menneskelig indsigt gør ham til et stærkt bindeled mellem kunder, leverandører og vores interne team – og en central drivkraft i at sikre, at vores projekter når sikkert i mål

Kontakt

  • +45 62621212

  • vh@rkbrand.dk

Læs videre

Malthe Berg Hansen

Malthe Berg Hansen

TEKNISK SUPPORT

Malthe har med sin rolle i teknisk support en nøglerolle i at få hverdagen til at hænge sammen. Han står for planlægning og indkøb og sørger for, at alt spiller – fra de små detaljer til de store linjer.

Med en baggrund som produktionsplanlægger og koordinator har Malthe stor erfaring med at skabe struktur, finde løsninger og holde overblikket, selv når der er travlt. Hans engagement og positive energi smitter hurtigt af på resten af teamet, og han bidrager hver dag til, at vi kan levere effektive og pålidelige løsninger til vores kunder og samarbejdspartnere.

Kontakt

  • +45 62621212

  • mbh@rkbrand.dk

Læs videre

ORGLMEISTER – intelligent branddetektion og tidlig brandslukning

ORGLMEISTER – intelligent branddetektion og tidlig brandslukning

Oplev Orglmeisters avancerede løsninger til branddetektion og tidlig slukning. Effektiv, præcis og driftssikker brandsikring til industri og erhverv.

Tidlig branddetektion – forebyg brand, før den opstår

Forestil dig, at din produktion bliver stoppet af en brand, som kunne være blevet opdaget minutter eller endda timer tidligere.
Orglmeisters branddetektionssystemer er udviklet til at opdage selv de mindste tegn på overophedning eller glødedannelse – de detekterer hotspots inden man kan se noget.
Ved hjælp af termiske kameraer og sensorbaseret overvågning kan systemet registrere hotspots i realtid – længe før røg eller flammer udvikler sig.

Det betyder, at du får hurtig advarsel og effektiv reaktion, hvilket reducerer risikoen for skader, nedetid og omkostninger.:

  • Høj nøjagtighed – også i støvede, mørke eller beskidte miljøer
  • Nem integration med eksisterende alarm- og slukningssystemer
  • Fungerer døgnet rundt med automatisk alarmering

Tidlig og automatisk brandslukning

Orglmeisters IR-kameraer kan integreres både eksisterende slukningssystemer, eller kan kobles sammen med slukningssystemer fra alle større leverandører, heriblandt førende producenter som FireDos og EMI Controls. Dette sikrer, at når en brand opdages, reagerer de automatiske slukningssystemer øjeblikkeligt.
De kombinerer præcis målretning og hurtig aktivering, så branden slukkes dér, hvor den opstår – uden at skade omgivelserne. Orglmeisters systemer punktslukker, hvilket gør at de yder målrettet slukning. De detekterer hotspots hurtigere, og minimerer derfor nedetid. Det er med til at sikre din virksomhed fra at blive en del af statistikken om, at mindst 25% af virksomheder der er udsat for brand aldrig, åbner igen.

Orglmeisters kameraer bruges blandt andet i:

  • Industrielle anlæg og maskiner
  • El-tavler, transformatorer og tekniske installationer
  • Lager- og produktionshaller
  • Genbrugs- og affaldsanlæg
  • Energi- og transportsektoren

Resultatet er tidlig, præcis og effektiv brandslukning, der beskytter både mennesker, maskiner og drift.

Teknologi med fokus på driftssikkerhed

Alle Orglmeisters IR kameraer er bygget til krævende miljøer, hvor stabilitet og nøjagtighed er altafgørende.
De termiske sensorer leverer konstante temperaturmålinger i realtid, mens de intelligente styringssystemer sikrer hurtig alarmrespons og dataregistrering.

  • Lang levetid og lav vedligeholdelse
  • Kompatibel med PLC-, SCADA- og BMS-systemer
  • Skræddersyede løsninger til hver enkel virksomhed

Produkter

Orglmeister leverer avancerede løsninger til tidlig branddetektion med fokus på præcision, driftssikkerhed og enkel integration. Produktserien omfatter PYROsmart® eco, PYROsmart® pro, PYROsmart® waste, PYROsmart® one,  PYROspy® eco og PYROspy® pro – alle udviklet til hurtig og præcis registrering af varmeudvikling, røg og brand i krævende miljøer.

PYROsmart®-serien kombinerer termiske kameraer med intelligent billedanalyse for at opdage brandfare, før flammer opstår.

PYROspy® eco og PYROspy® pro supplerer serien som et stationært termokamerasystem, der konstant overvåger temperaturændringer i maskiner, transportbånd og produktionsprocesser.

Læs mere om produkterne her.

Hvorfor vælge Orglmeister?

Orglmeister kombinerer tysk kvalitet, præcision og innovation i hver eneste komponent.
Du får en pålidelig, dokumenteret og certificeret løsning, der kan tilpasses dine specifikke behov. Orglmeister leverer reel risikoreduktion og automatisk reaktion, hvor konkurrenter primært tilbyder videoovervågning og registrering.

Fordele:

  • Tidlig og nøjagtig registrering af hotspots
  • Hurtig og automatisk brandslukning
  • Komplet integration i eksisterende brandsikringssystemer
  • Dokumenteret effektivitet i industrielle miljøer
  • Øget sikkerhed og reduceret risiko for nedetid

Kontakt os for rådgivning

Vil I vide mere om, hvordan Orglmeisters kamera overvågning og tidlig brandslukning kan øge sikkerheden i jeres virksomhed?

Som dansk specialist og officiel forhandler af Orglmeister kan vi hjælpe jer med at finde den bedste løsning til jeres virksomhed. Kontakt os i dag, for at høre mere.

Få mere viden og inspiration her

M4 Firedos

FireDos vandkanoner 
Læs mere her

EMI Controls F40

EMI Controls vandkanoner
Læs mere her

Rosenbauer Vandkanoner

Rosenbauers vandkanoner 
Læs mere her

Læs videre

Hytrans

Hytrans

Hos RK sætter vi en ære i at hjælpe de mennesker der ønsker at hjælpe når ulykken er ude. Det gør vi fordi vi har den største respekt for dem, for de træder til for at vi andre kan føle os trygge, og være sikre på at hjælpen kommer når vi har brug for det. Derfor yder vi også gerne en ekstra indsats for at de kan være klar og føle sig sikre når de skal rykke ud. Vi ønsker at være makker i beredskaberne. Derfor hjælper vi også og går løsningsorienteret til værks, når I kommer med udfordringer og problemer.  

Her gør vi vores ypperste for at finde den bedste løsning på problemet. Derfor forsøger vi også at hjælpe ift. de udfordringer fremtidens beredskab står overfor ift. klimaforandringer. Vi får flere ekstreme vejrhændelser som både giver tørkeperioder med høje temperaturer, men også perioder med meget kraftig regn, hvilket giver stigende udfordringer for beredskaberne. Ikke blot pga. manglende hænder, men også ift. lettere og mere effektive måder at håndtere ulykkerne på. Klimaforandringer sætter beredskaberne i flere kritiske situationer end før, og tendensen tyder på at vejrhændelserne kun bliver hyppigere. Derfor skal der også findes gode solide løsninger, som kan hjælpe dem bedst muligt uden at det kræver for meget mandskab. Her kommer Hytrans ind i billedet.

Hytrans generelt

Hytrans er en avanceret teknologi, designet til effektiv vandtransport og brandbekæmpelse i store skalaer. Hytrans er kendt for sin evne til at levere store mængder vand over lange afstande, hvilket gør det særdeles nyttigt i situationer, hvor traditionelle brandhaner og vandforsyningssystemer ikke er tilstrækkelige. De bruges i beredskaber, civilt forsvar og i industrien verden over. Hytrans har høj kapacitet hvilket gør dem i stand til at transportere store mængder vand (op til flere tusind liter per minut) over lange afstande (op til flere kilometer). Systemet er derudover mobilt og kan hurtigt transporteres og implementeres i forskellige typer terræn og miljøer. Det giver også en stor fleksibilitet, da det kan anvende vand fra forskellige kilder, herunder søer, floder, havet eller andre naturlige vandkilder. Systemet er designet til hurtigt at sætte op og tages ned, hvilket sparer tid under kritiske situationer. Med systemets avancerede pumpeteknologier og rørmaterialer minimerer Hytrans tryktab under transporten.

Hytrans består af højt ydende pumper, der kan håndtere vandmængder og opretholde højt tryk over lange afstande. Systemet inkluderer fleksible og robuste slanger, der er modstandsdygtige overfor slid og kan klare højt tryk. Avancerede kontrolenheder tillader præcis styring og overvågning af systemet, hvilket forbedrer effektiviteten og sikkerheden under indsatsen.

Hytrans er især velegnet til bekæmpelse af store brande i skove, industrianlæg og byområder, hvor vandforsyningen kan være utilstrækkelig. Det kan også bruges til at pumpe vand væk fra oversvømmede områder og dermed minimere skader. Systemet kan også være nyttigt i tilfælde af olieudslip eller andre miljøkatastrofer, hvor store mængder vand er nødvendige for rensning.

Der findes mange måder hvorpå man kan transportere hytrans, typisk foregår det dog på containertrækkere, lastbiler eller trailere. Både lastbiler og trailere er designet til at kunne håndtere alle systemets komponenter. Lastbilerne er udstyret med kran eller løfteudstyr, som gør det let at laste og aflaste systemet effektivt. Det er også muligt at læsse flere moduler/systemer på samme lastbil eller trailer, hvilket øger fleksibiliteten.

Hytrans til brandslukning

Hytrans giver muligheden for ubegrænset vandforsyning ved ulykker. F.eks. ved store brande i byområder, industriområder, skovbrande og lignende har brandmændene brug for store mængder vand til slukningsarbejdet og til at inddæmme spredningen. I mange tilfælde skal de bruge langt mere vand end hvad det lokale vandforsyningssystem kan levere. Her er Hytrans’ mobile enheder løsningen. Hytrans giver hurtig adgang til åbne vandforsyninger såsom floder, søer, kanaler, havne og havet. Dette er selvom kilden er flere kilometer væk. Den hydrauliske kraft sikrer høj pumpe kraft uden kapacitetstab over større distancer. Hytrans’ mobilitet gør det også muligt at operere i vanskeligt tilgængelige områder, hvor traditionelle brandkøretøjer ikke kan nå. F.eks. kan en HydroSub 150 levere 3000L vand ved fem bar over en distance på 5-800 meter.

I industriområder, især dem med kemiske fabrikker, olie- og gasinstallationer, har de også brug for effektive brandslukningssystemer på grund af høj brandrisiko. Hytrans kan tilpasses til at levere specialiserede slukningsmidler udover vand, såsom skum.

Hytrans til oversvømmelse

Hytrans kan bruges til at pumpe vand væk fra beboelsesområder, industrier og kritisk infrastruktur. Hytrans kan hurtigt implementeres for at håndtere akutte oversvømmelsessituationer og forhindre yderligere skader. Hytrans kan også bruges til at regulere vandstanden i floder og kanaler for at forhindre oversvømmelser under kraftig regn eller smeltende sne. Systemet kan også bruges i større ingeniørprojekter, hvor store vandmasser skal flyttes eller kontrolleres. Hytrans sætter ind mod vand med kraften fra hydraulikdrevne mobile pumpesystemer. Dette giver beredskaberne mulighed for hurtigt at dræne overskydende vand fra farlige situationer. Her kan en HydroSub 150 med flood module flytte 50.000L/min ved 1 bar med tre stk. 12” slanger.

Hytrans til industrien

En industribrand, lækage eller anden ulykke kan hurtigt blive til en kæmpe katastrofe. Sikkerhedsprotokoller er sat i stand for at forhindre ulykker og minimere konsekvenserne. I tilfælde af en ulykke gælder hvert sekund, og her kan de mobile pumpesystemer fra Hytrans hjælpe dig med at få lidt mere tid, hvilket giver folk i området en bedre chance for at evakuere. Med Hytrans’ hydraulikdrevne mobile pumper kan de selv under ekstreme forhold og over lange distancer levere det vand som er nødvendigt for at slukke en industriel brand og køle udsatte strukturer.

Hytrans til miljøkatastrofer

Hytrans kan også hjælpe ved miljøkatastrofer. Her kan systemet levere store mængder vand til at spule olie væk fra kystlinjer og inddæmme spild. Systemet kan tilpasses med filtreringsenheder til at rense olie og kemikalier fra vandet, hvilket hjælper med at beskytte miljøet. Hytrans kan også bruges til at sprøjte og spule kemikalier væk fra forurenede områder, hvilket hjælper med at neutralisere og fjerne farlige stoffer. Med sin mobilitet kan Hytrans hurtigt rykke ind ved kemikalieudslip og minimere miljø skader.

Få mere viden og inspiration her

RFC batterislukningssystem
Læs mere her

Slukning med Hytrans i Studstrup 2022

Hytrans i brug  

Hytrans er blevet anvendt i mange internationale redningsaktioner, hvor hurtig og effektiv vandtransport har været afgørende. Herhjemme er der også flere eksempler på at Hytrans har været til stor gavn. Nedenfor nævnes fire eksempler med forskellige anvendelsesområder:

  • I 2012 udbrød der storbrand i Grenaa Havn, hvor der gik brand i en træpille fabrik, som hurtigt spredte sig grundet det brændbare materiale. Her blev hytrans implementeret for at levere store mængder af vand til stedet fra havnebassinet, hvilket sikrede store mængder vand og en konstant forsyning til brandmændene.
  • I 2022 udbrød der brand i Studstrupværket nord for Århus. Branden startede i værkets brændselsanlæg, hvor slukningsarbejdet var udfordret grundet siloens højde og det brændbare materiale. Her blev Hytrans sat ind til at pumpe store mængder vand fra nærliggende kilder, hvilket var med til, at man kunne opretholde en konstant og kraftig vandstrøm. Dette viste sig afgørende for at kunne trænge igennem det brændende materiale og forhindre spredning, og gjorde at man kunne arbejde effektivt og med større sikkerhed.
  • I 2019 var dele af Jylland plaget af omfattende oversvømmelser, hvilket truede beboelsesområder og landbrugsjord. Her blev Hytrans indsat til at pumpe vand væk fra de oversvømmede områder, hvilket hjalp med at reducere vandstanden hurtigt, og minimerede skader på ejendomme og landbrugsarealer.
  • Et sidste eksempel omhandler et kemikalieudslip i Aarhus Havn i 2016, hvor farlige stoffer truede med at forurene havneområdet og det omkringliggende miljø. Her blev Hytrans brugt til at levere store mængder vand til rensning og til at fjerne forurenet vand fra området. Grundet den hurtige indsats med Hytrans blev kemikalierne effektivt fjernet og neutraliseret, hvilket forhindrede alvorlig miljøforurening og beskadigelse af havneinfrastrukturen.

Hytrans repræsenterer en afgørende innovation inden for brandbekæmpelse og nødhjælp, der kombinerer høj kapacitet, mobilitet og fleksibilitet for at imødekomme behovene i moderne katastrofehåndtering. Hytrans er et alsidigt værktøj, der kan tilpasses en bred vifte af nødsituationer og miljøforhold. Dets evne til at levere store mængder vand hurtigt og effektivt, og dets brugervenlighed gør det til et uundværligt værktøj for beredskabstjenester verden over.

Vil I vide mere om Hytrans og deres løsninger, så læs med her, eller giv os et kald på 62621212. 

Læs videre

RFC Poly slukningssystemer

RFC Poly Slukningssystemer

Hos RK ønsker vi at hjælpe dem som har mod og vilje til at hjælpe når ulykken er ude. Dette gør vi, fordi det er mennesker som yder en ekstra indsats, så vi andre kan føle os trygge og vide at hjælpen kommer når der er behov for det. Derfor hjælper vi både professionelle og lokale beredskaber med køretøjer, slukningsudstyr og hjælpemidler, så de altid er klar til at rykke ud.

Udfordringen i mange beredskaber er bl.a. at transportere slukningsudstyret, så man kan yde slukning der hvor problemet er størst, forsøge at bevare genstande eller standse branden fra et brede sig. Særligt hos virksomheder og organisationer kan det vise sig som en udfordring, da de kan være begrænset på slukningsudstyr og hjælpemidler. For disse interessenter kan der også være langt til hjælp, og ved at man ikke selv kan gøre noget, kan branden hurtigt sprede sig inden beredskabet når frem. Desuden kan udfordringen også være, at de hos virksomheder og organisationer ikke er uddannede eller rutinerede, så de ikke ved hvordan de skal håndtere situationen, eller håndtere udstyr og hjælpemidler. Derfor skal evt. udstyr være enkelt at betjene, og kunne bruges uden særlige instruktioner.

Her kan forskellige løsninger, som f.eks. Rosenbauers Poly systemet være behjælpelig. Disse systemer fås i forskellige størrelser efter behov, er transportable, mobile og universelle moduler med CAFS. Det er kraftfulde systemer som giver en første klasses brandslukningseffekt. CAFS er brandslukning med trykluftskum, som har en homogen struktur og højt energiindhold. Med CAFS er det muligt at slukke brande hurtigt og effektivt – særligt ved små brande. CAFS produceres gennem en aktiv skumudvidelse af vand/skum mix som bruger trykluft i blandingskammeret. En enkelt dråbe vand distribueres over adskillige skumbobler, hvilket resulterer i en større overfalde som kan absorbere varmen.

En stor del af det vand som er i skummet, fordamper, ilten forsvinder effektivt fra det brandbare materiale og brandens oprindelsessted er maximalt afkølet. Den kinetiske energi fra skummet og reduktionen af overfladespænding pga. skumblandingen sikrer at vandet kan trænge dybt ind i det brandbare materiale og slukningseffekten bliver optimeret. Ved at skummet klæber til det brandbare materiale skaber det et effektivt lag som separerer og skærmer det brandbare materiale fra luften. Ilten der forsyner branden er derfor afskærmet, hvilket giver større sikkerhed. Skummet bliver ved med at forsyne med vand og genererer køling. Med CAFS er succesen synlig med det samme. Når skummet bliver synligt, isolerer det, og man kan gå videre med slukning af branden.

Skummet klistrer godt til både horisontale og vertikale overflader, og på mange forskellige typer materiale. Grundet det klistrede skum er det ikke kun hjælpsomt for brandmænd, men kan også bruges præventivt ved objekter der er i brandfare. Grundet det store energiindhold kan man også ”skyde” 12-16 meter med CAFS afhængig af slukningsudstyret.

POLY slukningssystemer fås både som stationære og mobile enheder eller som alsidige SKID moduler som også kan monteres i biler. De mobile enheder er udstyret med ergonomiske håndtag, som gør dem nemme at bruge og transportere med beskyttelseshandsker. SKID er ideelt til køretøjer.

POLY Portex er lige så kompakt som en alm. slukningspumpe, men præsterer bedre på slukningsevne, og er pålidelig i alle situationer. Med 10 liter vand kan den yde slukning uafbrudt i 1 min.

POLY Trolley kan bruges både i slukningskøretøjer og stationært. Den har en 20 meter lang slange, hvilket giver en større slukningsradius, og man slipper derfor for at flytte trolleyen hele tiden. Derudover har den to store robuste hjul, hvilket gør den meget let at transportere. Med 55 liter vand kan den yde slukning uafbrudt i 1,5 min.

POLY SKID kan bruges på mobile udstyrsenheder f.eks. euro paller eller i køretøjer. Dette gør den ideel til stationær slukning eller integration i brandbiler. De fås i 5 forskellige størrelser og kan indeholde mellem 50 og 300 liter vand, og kan yde en slukningsindsats i op til 8 min. Den kan også bruges med vand alene.

POLY slukningssystemer giver derfor muligheden for at være forberedt uanset om det er til den lokale første indsats, eller om det er til de professionelle beredskaber. Her kan POLY slukningssystemer være afgørende, særligt med CAFS-teknologien, som både slukker og isolerer branden. Dette er med til at sikre en større succes i slukningsarbejdet, og kan være med til at beskytte og hindre at branden spreder sig yderligere. Desuden er skummet miljøvenligt, hvilket også gør det sikkert til slukning hvor personer befinder sig. For f.eks. virksomheder og organisationer betyder det at de kan gøre en indsats inden det professionelle beredskab kommer. Med hjælp fra POLY slukningssystemer kan de gøre en reel indsats, fremfor at lade stå til og vente på at hjælpen kommer. Det er slukningsenheder som let kan betjenes efter kort instruktion, og det kan være dét som gør forskellen i slukningsarbejdet.

Vil I høre mere om slukningssystemer eller andre slukningsløsninger, så kontakt os på 62621212. 

Få mere viden og inspiration her

RK er med ved branden i Børsen
Læs mere her

Læs videre

Lagerkampagne

Lagerkampagne

Vi skyder sommeren i gang med en lækker tilbudskampagne.
Hele sommeren kører vi en række gode tilbud på en masse af vores produkter. 

Vi har et bredt udvalg af produkter. Fælles for disse er, at vi ønsker at fastholde et høj, ensartet, kvalitetsniveau i hele porteføljen. Ligeledes har vi en produktstrategi i vores organisation, som sikrer de rigtige priser, samt et højt niveau af varer på lager, reservedele og tilbehør, relevant dokumentation samt uddannede servicemedarbejdere.

Vi søger at kunne tilbyde vores kunder at se og afprøve en udvalgt skare af disse varer, da det altid giver en bedre oplevelse at have varerne i hånden.

Hvert år gennemgår vi vores lager af demovarer, og sælger ud af disse til rigtig gode priser. Således får vi plads til nye varer på demohylden, og vores kunder får mulighed for en rigtig god handel.  

For oplysninger omkring de enkelte produkter, samt de øvrige relaterede dele, henviser vi til de enkelte brochurer og produktspecifikationer. Disse findes bl.a. på her på siden.

Alt materiel er uden maling og staffering. Vi tager forbehold for evt. udsolgte varer.

For yderligere informationer, forespørgsler eller bestilling, kontakt da salg@rkbrand.dk tlf. 62621212 eller sji@rkbrand.dk tlf. 24640016. 

  • Rosenbauer Batterislukningsenhed

    Varenr. PC481

    Batterislukningsenhed til slukning af elbiler

    Læs mere om batterislukningsenheden her

    Normalpris 129.875,00

    Tilbud 110.000,00

  • DEMO Ergoback

    Varenr. Ergoback

    Elektrisk stigeudtræk

    Normalpris 32.400,00

    Tilbud 25.000,00

  • DEMO ErgoRack

    Varenr. ErgoRack

    Elektrisk stigeudtræk – højre side

    Normalpris 13.8800

    Tilbud 10.000,00

  • Bridgehill car fire cabinet

    Varenr. 103251

    6 x 8 meter

    Normalpris 18.550,00

    Tilbud 15.000,00

  • Bridgehill fire cabinet

    Varenr. 90002

    L:30 B:35 H:90 – 15 kg        

    Normalpris 1.490,00

    Tilbud 1.000,00

  • Udtrækkelig afspæringsbom

    Varenr. RK08067

    H:335 B:200 L:2450

    Normalpris 24.750,00

    Tilbud 20.000,00

  • POLY PORTEX SL10

    Varenr. CC719-LS10

    Normalpris 20.610,00

    Tilbud 17.500,00

  • POLY SL35 CAFS-LT 300 bar, trolly

    Varenr. KR711-LC11

    Normalpris 29.994,00

    Tilbud 25.000,00

  • POLY SKID MODULE SL50

    Varenr. CC715-LS03

    Normalpris 47.849,00

    Tilbud 42.000,00

  • POLY SKID MODULE SL100

    Varenr. CC716-LS10

    Normalpris 68.250,00

    Tilbud 55.000,00

  • Forgrener B-C/C m kugleventiler

    Varenr. 258500

    Normalpris 1.985,00

    Tilbud 1.300,00

  • MONSOON tågerør, 410mm m. C-storz

    Varenr. 265000

    Normalpris 2.819,50

    Tilbud 2.000,00

  • Slangeopruller, manuel

    Varenr. 290355

    Normalpris 6.275,00

    Tilbud 5.500,00

  • RLS2000, LED-lampe

    Varenr. 312305

    12/24V genoplad

    Normalpris 8.595,00

    Tilbud 8.000,00

  • RM24M vandkanon m. markstativ (brugt)

    Varenr. 861174-275

    Normalpris 41.868,00

    Tilbud 8.000,00

  • Skumrør for RM24M

    Varenr. RK05085

    Normalpris 3.939,00

    Tilbud 3.000,00

  • Strålerør FX 235 EN m. 1 1/2 ” BSP

    Varenr. 2790001

    Normalpris 4.624,00 

    Tilbud 4.200,00

  • Kattegrus, pose m. 10 kg

    Varenr. 24-300-006

    Normalpris 44,00              

    Tilbud 25,00

  • Dykpumpe 230v, NAUTILUS 4-1 ECO

    Varenr. 16146A-001

    Normalpris 12.500,00

    Tilbud 10.000,00

  • FOX IV – transport hjul komplet (Brugt)

    Varenr. RK-045795V006

    Normalpris 3.450,00

    Tilbud 3.000,00

  • Traffic Advicer (Brugt)

    Varenr. RK12152

    Normalpris 35.000,00

    Tilbud 17.000,00

  • Højtrykspumpe (Brugt)

    Varenr. RK12152

    Normalpris 75.000,00

    Tilbud 20.000,00

  • Smart Trolly inkl quicklift og værktøj

    Varenr. RK12192

    Normalpris 69.450,00

    Tilbud 28.000,00

  • Skumtilblander 900-LA 900 ltr/min ved 10 bar

    Varenr. 20-1

    Normalpris 5.730,00

    Tilbud 4.500,00 

  • Rosenbauer Demo-Stigeudtræk

    Varenr. RK12152

    Normalpris 59.373,00

    Tilbud 25.000,00

  • AquaEye inkl Reach

    Varenr. RK-205

    Normalpris 54.985,00

    Tilbud 30.000,00

  • FIRE PRO RED, Rødt læder Str 8-9-10

    Varenr. 142695

    Normalpris 479,00

    Tilbud 250,00

  • LUKAS eDRAULICK E2 SÆT PRIS

    (Varenr. 90-10-23 Demo) Spreader – SP555 E2
    (Varenr. 90-20-42 Demo)Cutter – S788 E”
    (Varenr. 90-40-12 Demo)RAM – R421 E2
    (Varenr. 81-68-43 Demo) Ram support – LX-C 
    (Varenr. 81-53-12) E2 eDRAULIC DC Charger 230V LUKAS (Output 9,6 – 25,2V)
    (Varenr. 81-74-40 Demo) Toolstation- 2000X2500mm 
    (Varenr. 81-74-51 Demo) Strut-LX Beskyttelsescover sæt stor, 1 x cover L, 2x tæppe S, 4 x hætter, 1 x transporttaske 

    Normalpris 198.305.-

    Tilbud 104.825.-

  • LUKAS eDRAULIC E3 SÆT PRIS

    (Varenr. 93-10-23 Demo) Spreader E3 – SP555
    (Varenr. 93-20-24 Demo) Cutter E3 – S378
    (Varenr. 93-40-12 Demo) Ram E3 – R521
    (Varenr. 90-53-15) E3 Ii-Ion Battery 227Wh 9Ah
    (Varenr. 90-53-36) E3 Charger 100V – 230 V  

    Normalpris 216.805.-

    Tilbud 130.645.-

Læs videre

RFC Batterislukningssystem

RFC Batterislukningssystem

Med fremkomsten af elbiler og den stigende interesse for dem, står vi nu over for nye udfordringer ift. slukning af brand. Grundet batteriet kan man ikke slukke bilen på samme måde som man ville en almindelig bil. Ved elbiler skal der både tages højde for batteriet, de forskellige celler, og de gasser der udledes. Der er derfor blevet udviklet dette slukningssystem, som gør det nemt, effektivt og sikkert for dig at slukke et brændende el-køretøj.

Med RFC Batterislukningssystemet får du et slukningssystem til batterier i EV eller PHEV køretøjer. Systemet er gennemtestet i praksis, sikkert, effektivt og giver en øget arbejdssikkerhed for dig. Systemet giver direkte køling af batteriet, og dermed en hurtig standsning af den kemiske reaktion i cellerne, og den heraf følgende ophedning. 
Slukningsenheden placeres under batteriet, og hvis nødvendigt fastgøres til bilen med donkraft. Her kan man fra styreenhed styre slukningsenhedens slukningsspyd og penetrere batterihuset på sikker afstand. Herefter vil batterihuset blive oversvømmet med vand, hvorefter køleprocessen starter. Systemet er afprøvet i praksis på alle kendte batterityper på batterier op til 120kWh. Systemet kan anvendes med alle almindeligt anvendte slukningssystemer, da den kun kræver et tryk på 4-10 bar. 

Systemet er efter gennemtestning i produktionen blevet testet i beredskaber i Europa fra sommeren 2021 og året ud – hvilket har givet vigtig og essentiel feedback. Det er afprøvet på adskillige batterier fra Opel, Volkswagen, BMW, Volvo, Tesla og Audi. Dette medfører at systemet er gennemtestet, sofistikeret og afprøvet i praksis.

Systemet giver beredskabet en række fordele når de rykker ud til brand til en brand i en bil. Herunder kan det nævnes at man med systemet effektivt kan slukke brande, uanset bilens position. Dette også selvom bilen står i en p-kælder, hvor det kan være udfordrende at komme til bilen. Derudover sikrer det personalet der står for slukningen. Ved hjælp af styrepanelet kan operatøren stå op til 8 meter væk og placere slukningsenheden, samt styre slukningsenhedens slukningsspyd og penetrere batterihuset på sikker afstand. Dette sikrer dem fra potentiel fare fra ild, røg og udledningen af giftige gasser.  Ved at slukningsenheden kan styres på plads længere væk fra køretøjet, betyder det også at systemet kan placeres hurtigt og effektivt, så slukning og kølning kan ske meget hurtigt. Dette betyder også en hurtig standsning af den kemiske reaktion i cellerne og den heraf følgende ophedning.

Vil I høre mere om batterislukning eller andre løsninger, så kontakt os på salg@rkbrand.dk eller ring på 62621212 for at høre nærmere. 

Få mere viden og inspiration her

Slukningstrailer sikrer hurtig lokal indsats
Læs mere her

Læs videre

  • 1
  • 2