Skip to main content

XL Slangetender Østjyllands Brandvæsen

Slangetenderen til Østjyllands Brandvæsen er noget helt særligt. Opbygningen er udviklet specifikt til deres behov og er den eneste af sin slags i Danmark.

Køretøjet blev skabt gennem et tæt udviklingsforløb med ét klart mål: at samle flere funktioner i ét køretøj og samtidig reducere miljøpåvirkningen ved brandslukning.

Løsningen blev en kombination af brandpumpe og floodmodule på samme køretøj.

Det gør slangetenderen til et alsidigt redskab, der både kan håndtere oversvømmelser og understøtte brandslukning. Ved oversvømmelser kan den hurtigt pumpe vand væk, og ved brand kan den hente vand fra søer, åer og andre åbne vandkilder. Det reducerer behovet for at bruge drikkevand og bidrager dermed til en mere bæredygtig indsats.

Samtidig sparer løsningen både tid og kræfter for brandfolkene. Når vandforsyningen hurtigt kan etableres tæt på indsatsen, bliver det lettere at få kontrol over branden og begrænse dens omfang.

Fordele ved løsningen:

  • Én opbygning med to funktioner – brandslukning og oversvømmelseshåndtering

  • Mulighed for at anvende vand fra naturlige vandkilder

  • Reducerer forbruget af drikkevand 

  • Effektiviserer indsatsen og aflaster mandskabet

Når ét køretøj kan løse flere opgaver, bliver beredskabet både mere fleksibelt og bedre rustet til fremtidens udfordringer.

Vores specialopbygninger er lavet i tæt samarbejde med dig og dit beredskab – og vi tager gerne i mod en udfordring. Så uanset hvilke tanker og ønsker du går med, så vil vi gøre vores bedste for at imødekomme dem.

Vil du høre mere om vores opbygninger, kan du kontakte os her.

Se lignende produkter

Læs mere om Østjyllands indsatslederbil her