RFC Batterislukningssystem
AF JOSEPHINE KNUDSEN
Med fremkomsten af elbiler og den stigende interesse for dem, står vi nu over for nye udfordringer ift. slukning af brand. Grundet batteriet kan man ikke slukke bilen på samme måde som man ville en almindelig bil. Ved elbiler skal der både tages højde for batteriet, de forskellige celler, og de gasser der udledes. Der er derfor blevet udviklet dette slukningssystem, som gør det nemt, effektivt og sikkert for dig at slukke et brændende el-køretøj.
Med RFC Batterislukningssystemet får du et slukningssystem til batterier i EV eller PHEV køretøjer. Systemet er gennemtestet i praksis, sikkert, effektivt og giver en øget arbejdssikkerhed for dig. Systemet giver direkte køling af batteriet, og dermed en hurtig standsning af den kemiske reaktion i cellerne, og den heraf følgende ophedning.
Slukningsenheden placeres under batteriet, og hvis nødvendigt fastgøres til bilen med donkraft. Her kan man fra styreenhed styre slukningsenhedens slukningsspyd og penetrere batterihuset på sikker afstand. Herefter vil batterihuset blive oversvømmet med vand, hvorefter køleprocessen starter. Systemet er afprøvet i praksis på alle kendte batterityper på batterier op til 120kWh. Systemet kan anvendes med alle almindeligt anvendte slukningssystemer, da den kun kræver et tryk på 4-10 bar.
Systemet er efter gennemtestning i produktionen blevet testet i beredskaber i Europa fra sommeren 2021 og året ud – hvilket har givet vigtig og essentiel feedback. Det er afprøvet på adskillige batterier fra Opel, Volkswagen, BMW, Volvo, Tesla og Audi. Dette medfører at systemet er gennemtestet, sofistikeret og afprøvet i praksis.
Systemet giver beredskabet en række fordele når de rykker ud til brand til en brand i en bil. Herunder kan det nævnes at man med systemet effektivt kan slukke brande, uanset bilens position. Dette også selvom bilen står i en p-kælder, hvor det kan være udfordrende at komme til bilen. Derudover sikrer det personalet der står for slukningen. Ved hjælp af styrepanelet kan operatøren stå op til 8 meter væk og placere slukningsenheden, samt styre slukningsenhedens slukningsspyd og penetrere batterihuset på sikker afstand. Dette sikrer dem fra potentiel fare fra ild, røg og udledningen af giftige gasser. Ved at slukningsenheden kan styres på plads længere væk fra køretøjet, betyder det også at systemet kan placeres hurtigt og effektivt, så slukning og kølning kan ske meget hurtigt. Dette betyder også en hurtig standsning af den kemiske reaktion i cellerne og den heraf følgende ophedning.
Netop nu kan du ifm. vores kampagne få et batterislukningssystem til 110.000, – kontakt salg@rkbrand.dk eller ring til os på 62621212 for at høre nærmere.