Skip to main content

100% Service

AF JOSEPHINE KNUDSEN

Vores tilbud om service giver jer den sikkerhed I har behov for når I rykker ud. Så I kan være sikre på at jeres udstyr virker, hver gang.

Siden 2015 er beredskaberne blevet større og mere professionelle. Dette har også givet beredskaberne mulighed for selv at efterse bilerne og udstyret på bilerne. Der vil dog være ting, vi som leverandør kan udføre, som ikke altid kan eller må udføres på værkstederne i beredskaberne. Dette også i takt med at komponenterne bliver mere og mere avanceret. Med så store beredskaber og mange biler i beredskaberne, kan det også være en udfordring at holde styr på hvorvidt alle biler er serviceret og tjekket efter – det kan derfor være en fordel at lade os stå for hele serviceopgaven, så du ikke skal tænke på om der nu er styr på alle komponenter.

Der er flere fordele ved at have os til at stå for den overordnede koordination. Det betyder bl.a. at vi påtager os ansvaret for at alt spiller – også hvis noget skulle gå galt. I kan derfor ved vælge service hos os være sikre på kvalitet og driftsikkerhed. Vi sikrer at det lovpligtige Maskindirektiv bliver overholdt, og hvis der er mangler, så hjælper vi dig med at rette op.

Vi sætter en ære i, at du altid er klar til at rykke ud når ulykken sker.

En anden fordel ved at vælge en serviceaftale er, at du sikrer jeres køretøjers værdi. Når du skal have dine køretøjer solgt, så er der en større gensalgsværdi når der medfølger en certificering fra os, som viser at den er blevet serviceret fra år til år. Certificeringen skaber en garanti for køber om, at bilen er blevet behandlet med omhu og at alt fungerer. Det fungerer som en blåstempling fra vores side, hvilket sikrer værdien for køretøjet, og skaber en ”win-win” situation for køber og sælger.

Ved at vælge service hos os, så kan man også forlænge bilens levetid. Dette kan være med til at du kan udskyde køb af nye køretøjer. Her er vores serviceaftale en langt billigere løsning sat op mod indkøb af nye køretøjer. For at sikre driftsikkerheden af jeres udstyr, vil udstyret blive serviceret som minimum en gang om året for at sikre drift og kvalitet. Derudover giver et årligt servicetjek også muligheden for at tænke bæredygtigt, da det forlænger levetiden på bilerne og udstyret, og dermed giver mulighed for upcycling, så man også kan tænke miljø- og klimavenligt i beredskaberne.  

Helt konkret tilbyder vi to former for serviceaftaler:

Basis Inspektion

Dette er et eftersyn og ikke en service. Basis Inspektion udføres 1 eller flere gange om året. Her tjekker vi det arbejde du udfører på bilen på dit værksted, og sikrer at det hele er udført efter standard. Herefter kan vi give en blåstempling, og du kan vide dig sikker på kvalitet og driftsikkerhed. Her er det en uddannet servicetekniker som foretager eftersynet. Sammen med jeres værkstedsansvarlige sikrer vi at det fulde omfang af køretøjets serviceforpligtelser er overholdt, og fordelingen af opgaver er korrekt defineret.

Service Plus

Ved Service Plus sikrer vi at Maskindirektivet er overholdt. I dette eftersyn indgår også vores Basis Inspektion. Serviceeftersynet sker typisk 1x om året. Ved et Service Plus abonnement indgår vi et samarbejde med dit værksted, og tilbyder både sparring med den servicetekniker som du har tilknyttet, samt uddannelse af dit personale, så du er bedre rustet til at efterse jeres biler.

Ved indgåelse af denne serviceaftale indkøber vi de dele til servicetjek som er nødvendige, og disse ligger klar til at du ønsker at der foretages servicetjek. Her er det en certificeret servicetekniker som foretager service.

Ved vores forskellige løsninger er der helt sikker en der passer lige netop dit beredskab. Uanset om dit værksted har helt styr på tingene, og blot kræver en blå stempling, så du driftsikrer og upcycler dine køretøjer, eller om du har brug for lidt ekstra hjælp, og dermed have et fast servicetjek, så er vi den rette løsning for dig. Vi kan være med jer hele vejen – fra starten af en salgsproces til servicering af dine komponenter, og dermed være din samarbejdspartner i beredskaberne.

Et eksempel på en serviceaftale, som vi har haft i mange år, er hos Crossbridge Energy i Fredericia. Her har de deres egen lille brandstation, hvor de har 2 industri slukningskøretøjer. De har fra starten af samarbejdet ønsket at vi står for service. Dette har vi gjort siden 2006, og det er vores ældste serviceaftale. Her har de erkendt, at de ikke kan stå for faste servicetjek, og de har dermed fået hjælpen til at holde deres komponenter ved lige, sikre værdi, bæredygtighed og vigtigst kvalitet og driftsikkerhed. De kan derfor vide sig sikre på, at når uheldet er ude, så kan de reagere hurtigt, og sikre den essentielle første indsats. Disse køretøjer er nu på vej mod 30 år som industriklar, og med vores serviceaftale er de klar i mange år mere.

Få mere viden og inspiration her

Slukningstrailer Sikrer Den Hurtige Indsats På Lokalejet Ø
Læs Mere Her