Handelsbetingelser 1.7
-
Handelsbetingelserne som er angivet her, er gældende for alle handler, herunder indkøb, bestillinger og køb, hos RK Brand & Teknik A/S. Vi opfordrer dig til at læse betingelserne grundigt igennem, således du kender dine rettigheder og forpligtigelser inden du indgår aftale med os.
-
§ 1. Generelle betingelser
Disse betingelser er gældende for alle forhold som ikke er omfattet af en individuel aftale, herunder vores Ordrebekræftelse, Kontrakt ifm. forudgående udbud, underskrevet Acceptcertifikat mv. Alle aftaler indgås på dansk, og i henhold til dansk lovgivning.
Vi accepterer ikke andre handelsbetingelser fra leverandører eller kunder, medmindre dette er specifikt aftalt på forhånd.
Ved et hvert køb accepterer du vilkårene i handelsbetingelserne. Du kan til enhver tid få disse udleveret, eller se dem på vores hjemmeside www.rkbrand.dk.
Disse Handelsbetingelser 1.7 er gældende fra 01-01-2025, og til de erstattes af Handelsbetingelser 1.8.
Ønsker du at kontakte os for information, personlig service eller bestilling af varer, så kan du finde alle kontaktoplysninger på www.rkbrand.dk, skrive på info@rkbrand.dk, eller ringe på 62621212.
-
§ 2. Salg til Erhverv og Private
2.1 RK Brand & Teknik A/S henvender sig fortrinsvis til professionelle brand- og redningsberedskaber i Danmark, Grønland og Færøerne.
2.1.1 Vi handler dog gerne med Erhvervs- og Privatkunder. Disse handler som udgangspunkt på andre betalingsbetingelser. Herunder forbeholder vi os retten til at opkræve forudbetaling eller efterkrav, på varer der bestilles. Ligeledes skal vores erhvervskunder oplyse et CVR nummer for kreditvurdering.
2.1.2 Vi forbeholder os retten til at tilbageholde afsendelsen af bestilte varer hvis vi ikke har tilstrækkelig sikkerhed for at betalingen vil forekomme senere.
2.2 Vi gør opmærksom på at ejendomsretten til samtlige afsendte varer ikke overgår til køberen, før det fulde beløb med evt. tilkomne renter og gebyrer er fuldt ud betalt.
2.2.1 Hvis du har oplyst et EAN nummer ved bestillingen, sender vi faktura elektronisk.
2.2.2 Hvis du ikke bruger EAN nummer, eller ikke har oplyst dette, sender vi dig en faktura i .pdf format per e-mail. Dette er den mail som er oplyst ved bestilling.
2.3 Vores betalingsbetingelser er som udgangspunkt Netto Kontant ved levering, medmindre andet forudgående er aftalt.
2.3.1 Efterfølgende kan vi, på baggrund af positiv kreditvurdering, indgå i forhandling om andre betalingsbetingelser.
2.3.2 Vi forbeholder os retten til at forlange forudbetaling på hele eller dele af beløbet.
2.3.3 De aftalte betalingsbetingelser vil fremgå af aftalegrundlaget. -
§ 3. Priser og Afregning
3.1 Alle priser, der er opgivet per telefon, e-mail eller lignende er, medmindre andet tydeligt er angivet, i danske kroner (DKK), ekskl. moms. Vær opmærksom på dette ved bestilling.
3.2. Alle priser er opgivet ekskl. enhver form for afgifter.
3.3 Rabatter gives kun til de kunder der forudgående har en aftale herom, eller på varer der indgår i indgåede rammeaftaler eller lignende.
3.4 Vores timepris er 1.295,- for enhver form for arbejde som udføres for vores kunder.
Mindste afregning er 1/4 time for granskningsarbejde ifm. servicerådgivning, udarbejdelse af tilbud eller identifikation af reservedele. På projekter o.l. er mindsteafregningen 1/2 time.
3.4.1 Kunder som indgår en Samhandelsaftale kan opnå en række fordele, herunder en reduceret timepris på 995,-. Denne aftale indgås for et kalenderår, og genforhandles ultimo.
3.4.2 I forbindelse med indgåede kontrakter om større projekter, kan vi i forbindelse med eventuelle ekstraarbejder anvendes en særlig timepris på 795,-. Dette er afhængig af den enkelte situation.
3.4.3 Aftalt arbejdstimer udenfor normal arbejdstid tillægges for alle timer 100% som overarbejde.
3.4.4 Timepris ved transport af køretøjer er 525,-.
3.5 Kørsel afregnes til 6,- / km. Dertil kommer evt. afgifter til bro, færge mv.
3.6 Der tillægges på alle opgaver omkostninger til Miljø- og affaldshåndtering på 195,- per ordre.
3.7 Der tilkommer omkostninger til Hjælpematerialer på 8,5% af arbejdslønnen på den enkelte opgave.
3.8 Materialer, reservedele, udstyr, brændstof, øvrige omk. m.v. Jfr. prisliste
3.9 Bro, fly, færge, overnatning og fortæring tillægges: 15%
3.10 Betaling skal som udgangspunkt foretages via bankoverførsel til RK Brand & Teknik A/S. Bank & Kontonummer vil fremgå af fakturaen.
3.10.1 For beløb på op til 1.000,- accepteres betaling med MobilePay.
3.10.2 Øvrige betalingsformer som f.eks. Dankort, Mastercard eller Kontanter accepteres ikke.
3.11 Vi forbeholder os ret til at ændre i ovenstående priser uden forudgående samtykke. Alle priser på bestillingstidspunktet er gældende. Vi tager forbehold for udsolgte varer. Se i øvrigt punkt for forbehold. -
§ 4. Fragt og Transport
4.1 Fragt- og leveringsomkostninger fremgår udspecificeret af såvel din ordre, ordrebekræftelse samt efterfølgende faktura.
4.1.1 Kundens egne varer er ikke forsikret hos RK Brand & Teknik, eller dennes underleverandører. Dette påhviler ejeren.
4.1.2 Ifm. fragt og forsikring af kundens egne varer tillægges: 15%
4.1.3 Fragt af varer, direkte fra leverandør, afregnes den faktiske omk., plus: 20%
4.1.4 Fragt af varer fra RK-lager, afregnes den faktiske omk., plus håndtering: 10%, + 100,-
4.1.1 Fragt til udlandet, herunder Grønland og Færøerne, afregnes i henhold til de faktiske omkostninger.
4.2 Idet vi ikke lagerfører alle varer på lager i Danmark, er vi afhængige af producentens lager- og produktionstider. Vi bestræber os på at opgive den korrekte leveringstid i din ordrebekræftelse, og tilskynder den hurtigst mulige levering. Hvis du måtte ønske det, kan vi sende delleveringer, men som hovedregel sender vi de bestilte varer samlet.
4.2.1 Vi sender som udgangspunkt alle varer EXW med Danske Fragtmænd eller BRING i henhold til INCOTERMS 2020.
4.2.2 Alle pakker afsendes med modtagerkvittering, og kan derfor ikke afleveres uden denne, uden forudgående aftale herom. Hvis du meddeler os at pakken må stilles uden modtagerkvittering, bærer du selv det fulde ansvar og risiko for varen fra afleveringstidspunktet.
4.2.3 Hvis ikke det er muligt for pakkeleverandøren at aflevere pakken på den angivne adresse, vil de forsøge at kontakte den angivne rekvirent, samt forsøge at omdele pakken den følgende hverdag. Er dette ikke muligt, vil de returnere den til RK Brand & Teknik A/S, og vi vil derefter kontakte rekvirenten for en alternativ leveringsadresse. Omkostningerne i den forbindelse vil tilkomme den pågældende ordre.
4.2.4 Leveringstiden fra afsendelse i Danmark er typisk én arbejdsdag. Ønsker du at modtage pakken på en lørdag, søndag eller helligdag, er der også mulighed for dette. Ligeledes er det muligt at ønske levering inden f.eks. 09.00 eller 12.00 hvis det ønskes. Dog vil der tilkomme en afregning af de faktiske omkostninger herfor.
4.2.4.1 Modtager du varer med skade, skal varen afvises til transportøren, straks ved modtagelse, alternativt hurtigst muligt til transportørens kontor. Hvis emballagen har synlige skader, bør der tages et foto af disse til brug ifm. erstatningen. Det er ikke afsenderen der er ansvarlig for forsendelsen, så snart den har forladt vores adresse.
4.3 Det er ikke muligt at afbestille produkter der enten er fremstillet specielt til ordren, eller produkter der er bestilt hos tredjepart. Leveringstid oplyst af tredjepart er udenfor vores kontrol, og vi kan derfor ikke holdes ansvarlig herfor.
4.4 Der er som udgangspunkt ikke muligt at returnere varer som er leveret, og som er korrekt leveret iht. ordrebekræftelsen. -
§ 5. Garanti- og Reklamationsret
5.1 Ifølge købeloven har du 2 års reklamationsret ved B2B køb.
5.1.1 Dette betyder at du enten kan få varen repareret, ombyttet, returneret, eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette afgøres af Producenten, eller RK Brand & Teknik. Dette forudsætter naturligvis at reklamationen vurderes berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge at fejlagtig brug af produktet, eller som følge af manglende eller forkert vedligeholdelse af produktet jfr. producentens forskrifter iht Maskindirektivet.
5.1.2 Ved returnering eller ombytning af produktet, vil du som køber blive krediteret fuldt for den pågældende vare, men ikke for øvrige varer købt på samme tidspunkt, fragt samt returfragt. Hvis du oplever problemer, eller varen af andre årsager ikke lever op til dine forventninger, beder vi dig kontakte os hurtigst muligt, således vi kan afhjælpe problemet.
5.2 Der skal reklameres indenfor rimelig tid, efter du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres indenfor 14 dage efter manglen er opdaget, vil reklamationen altid opfattes som rettidig.
5.2.1 Enhver form for returnering skal aftales på forhånd. Der modtages ikke forsendelser per efterkrav.
5.3 Bemærk at der ligeledes i forbindelse med reklamerede varer, der er fremstillet specifikt på kundens ordre, kan være en begrænset returret. Typisk vil dette være varer som efter kundens ønske er ændret i størrelse, farve, udførelse i forhold til det oprindelige produkt samt bestillingsvarer. -
§ 6. Ansvar- og ansvarsbegrænsning
6.1 RK Brand & Teknik er omfattet af en Produkt- og ansvarsforsikring som beskytter mod skader der forvoldes på tredjemand i forbindelse med anvendelse af vores leverede produkter. Denne er p.t. på 10.000.000,- DKK.
6.1.1 Dog kan vi ikke gøres ansvarligt for indirekte tab, herunder følgeskader, drifts- og omsætningstab, avancetab, tidstab, afsavnstab eller andre indirekte tab, medmindre andet følger af dansk rets almindelige ufravigelige regler.
6.2 Ligeledes er RK Brand & Teknik A/S ikke ansvarlig for køretøjer, komponenter, materiel eller immaterielle goder, som kunder, eller leverandører har ejendomsret i. Kunden er til enhver tid ansvarlig for forsikring af dennes egne varer, løsøre, produkter og personale. Dette gælder ligeledes ifm. skader, tyveri mv.
6.2.1 RK Brand & Teknik er ikke ansvarlig for forhold som sker hos vores underleverandører eller lignende, herunder, men ikke begrænset til Opbygger, Producent, Chassisleverandør, Syn, Undervognsbehandling, Transport mv.
6.3 I forbindelse med serviceydelser, er RK Brand & Teknik A/S alene ansvarlig for den opgave som vi selv udfører. Eventuelle forsinkelser eller driftstab, samt snitflader overfor øvrige parter er udenfor vor kontrol, og vi kan derfor ikke holdes ansvarlig på nogen måde herfor.
6.4 I forbindelse med montagearbejde på stationære installationer, er RK Brand & Teknik A/S alene ansvarlig for den opgave som vi selv udfører. Eventuelle forsinkelser eller driftstab, samt snitflader overfor øvrige parter er udenfor vor kontrol, og vi kan derfor ikke holdes ansvarlig på nogen måde herfor.
6.5 Enhver uoverensstemmelse i anledning af bestilling og køb af varer, serviceydelser m.v. hos RK Brand og Teknik er omfattet af Dansk Ret. Enhver form for disputs mellem parterne bør søges afhjulpet uden unødigt ophold, og senest inden en Påske. -
§ 7. GDPR og personlige oplysninger
7.1 I forbindelse med indkøb, beder vi dig i forbindelse med indkøbsproceduren om forskellige oplysninger for at kunne gennemføre handlen tilfredsstillende.
7.1.1 Vi beder bl.a. om faktureringsadresse samt evt. leveringsadresse. Disse oplysninger vil blive gemt til senere brug i vores system. Disse oplysninger er derved ikke offentligt tilgængelige, og vil ikke blive brugt af tredjemand.
7.2 Alle produkter eller serviceydelser relateret til Rosenbauer International AG er omfattet af regulativerne i Rosenbauers Code of Conduct. -
§ 8. Forbehold
8.1 RK Brand & Teknik A/S tager forbehold for trykfejl, prissætningsfejl og alle andre former for fejl og guddommelig indblanding.
8.2 Der kan forekomme farveafvigelser på billeder samt udsolgte og udgåede varer. Ligeledes kan der være produktspecifikationer der ændrer sig i forhold til de tilbudte og leverede varer. -
§ 9. Ejerforhold og kontaktdata
9.1 RK Brand & Teknik A/S er et Aktieselskab som ejes 100% af WHITEWATER Holding. (Reelle ejer; Martin H. Pedersen)
9.2 Kontaktdata:
- RK Brand & Teknik A/S
- Nordbakken 7, 5750 Ringe, Danmark
- CVR nr.: 26024935 (CVR ændret d. 01-09-2007 (Etableret 1929))
- www.rkbrand.dk
- info@rkbrand.dk
- Tel.: +45 62621212
9.3 Kontaktoplysninger DIREKTION:
- Adm. Direktør, Martin H. Pedersen
- mp@rkbrand.dk
- Tel.: +45 22300631
9.4 Kontaktoplysninger ADMINISTRATION & ØKONOMI:
- Administrations- & økonomichef, Kristian Skriver
- administration@rkbrand.dk
- Tel.: +45 62621212
9.5 Kontaktoplysninger SALG:
- Salgs- & Kommunikationschef, Martin H. Pedersen
- salg@rkbrand.dk
- Tel.: +45 22300631
9.6 Kontaktoplysninger PRODUKTION:
- Produktions- & servicechef, Claus Madsen
- service@rkbrand.dk
- Tel.: +45 62621212
-
Vi er glade for at du som kunde har taget dig tiden til at gennemlæse ovenstående betingelser. Som tak herfor, vil vi gerne fremsende dig en erkendtlighed. Du skal bare skrive på info@rkbrand.dk, og så vil vi sørge for at du får en lille gave, uden nogen omkostninger eller forpligtigelser for dig.
Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os for yderligere informationer.
Med venlig hilsen.
Martin H. Pedersen, DIREKTION & SALG
RK Brand & Teknik A/S