Vi leder efter en udekørende servicetekniker, der vil være med til at holde fremtidens brand- og redningskøretøjer i topform.
Er du uddannet mekaniker, lastbilmekaniker eller har du en anden relevant teknisk baggrund – og har du hænderne godt skruet på? Har du lyst til at arbejde med service og vedligeholdelse af specialkøretøjer, der gør en forskel, når det virkelig gælder? Så har vi måske jobbet til dig!
Hos os kommer du til at arbejde med service, fejlfinding og vedligeholdelse af brand- og redningskøretøjer ude hos vores kunder. Du får en selvstændig hverdag med tekniske udfordringer og kundekontakt, men du står aldrig alene. Du får altid støtte og opbakning fra dine dygtige kolleger i Ringe og Langå.
Erfaring med specialkøretøjer er en fordel – men det vigtigste er, at du har gåpåmod, teknisk forståelse og lyst til at levere god service og blive en del af et stærkt team.
Vi tilbyder en hverdag med spændende og alsidige opgaver, stor frihed under ansvar og mulighed for faglig og personlig udvikling.
Lyder det som noget for dig? Så giv Jesper et kald eller send en ansøgning med et CV.
Du finder Jesper her